Der findes forskellige former for udviklingsforstyrrelser, og disse er kendetegnet ved at være medfødte og livslange.
Infantil autisme og Aspergers syndrom er gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der ligger inden for det såkaldte ”autistiske spektrum”. Der er forskellige grader af autisme, og infantil autisme kan siges at ligge i den svære ende, mens Aspergers syndrom kan siges at ligge i den lette ende. Man kalder også forstyrrelser i det autistiske spektrum for ”autisme spektrum forstyrrelser” (ASF).
Infantil autisme er karakteriseret ved:
En mangelfuld udvikling af socialt samspil, hvilket vil sige, at kontakten til andre børn og voksne er forstyrret.
En mangelfuld udvikling af sprog- og kommunikationsfærdigheder, hvilket kan variere fra decideret sprogløshed til begrænset, stereotypt sprog.
Et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af handlinger og interesser, hvis indhold afspejler en mangelfuld udvikling af forestillingsevne og fantasi. Handlinger og interesser kan være præget af ritualer (gentagelser) og tvangshandlinger.
For at stille diagnosen infantil autisme skal ovenstående manifestere sig hos barnet før 3-års alderen.
Derudover kan der forekomme en række mindre specifikke fænomener som fx fobier, søvn- og spiseforstyrrelser, hypersensitivitet over for særlige teksturer eller lyde, raserianfald og destruktiv adfærd.
Infantil autisme forekommer i langt højere grad hos drenge end hos piger, og ca. 75% af børn med autisme er også intellektuelt tilbagestående (mentalt retarderede) i varierende grader. Det gør, at de har svært ved at lære nye kundskaber og færdigheder. Dog har nogle børn med autisme normal til høj intelligens. De kan således lære hurtigt, selvom de til stadighed har vanskeligheder med at kommunikere og tilpasse sig i sociale situationer.
Mennesker med autisme har en nedsat evne til mentalisering, hvilket er evnen til at sætte sig ind i, hvad andre mennesker tænker, føler og ønsker. De kan således være tilbøjelige til at være ufølsomme over for andres behov, motiver, hensigter, tanker og følelser, fordi de ikke har evnen til at forstå disse. Man kan bruge udtrykket ”blind for andres sind”. På baggrund af dette har personer med autisme problemer med at forstå almindelige sociale spilleregler og omgangsformer.
På sammen måde som ved infantil autisme er Aspergers syndrom karakteriseret ved en mangelfuld udvikling af socialt samspil samt et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af handlinger og interesser. Den væsentlige forskel er, at børn med Aspergers syndrom er normaltbegavede, og de har ikke sproglige vanskeligheder som børn med infantil autisme. Dog kan deres sprog i høj grad bære præg af deres anderledes måde at tænke på.
Væsentligt er det dog, at på trods af en normalbegavelse, kan de manglende sociale evner gøre, at personer med Aspergers syndrom kan optræde vældig upassende i sociale situationer og måske endda virke ufølsomme og uvenlige.
Børn med Aspergers syndrom får som regel diagnosen senere i barndommen, fordi syndromet ofte først opdages, når barnet begynder i skolen, hvor der stilles større sociale krav.
Autisme spektrum forstyrrelser er biologiske betingede. Der kan være tale om arvelige faktorer, fosterinfektioner og biologisk betingede forstyrrelser i centralnervesystemet. Udviklingen af autisme er betinget af flere gener, og risikoen for at få et barn med autisme bliver større, hvis begge forældre er bærere af generne.
Disse gennemgribende udviklingsforstyrrelser er livslange og kan ikke behandles væk med fx medicin eller terapi.
Selvom terapi ikke kan behandle forstyrrelserne væk, kan en psykolog dog være behjælpelig på flere områder. Med en psykologisk undersøgelse kan psykologen hjælpe med at udrede barnet og få klarlagt hvilke ressourcer og begrænsninger, der gør sig gældende. På baggrund af denne viden kan man som forældre få rådgivning i forhold til, hvordan man bør være i samværet med sit barn, hvordan man bør indrette dagligdagen og hvilken type af specialpædagogisk støtte og træning, der er nødvendig i forhold til barnets specifikke behov, forudsætninger og evner. For nogle børn (og senere voksne) med svær autisme kan det være nødvendigt at bo på en institution, hvor der er specialpædagogisk støtte døgnet rundt.
Gennem samtaler med en psykolog kan forældre derudover få støtte til at håndtere de følelsesmæssige aspekter, der kan være forbundet med at have et barn med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Som voksen med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse kan man gennem samtaler med en psykolog få støtte til fx personlig udvikling, selvforståelse, ens sociale liv samt til generelt at håndtere dagligdagen. Man kan eksempelvis få hjælp til at finde gode strategier i forhold til vanskelige sociale situationer, få hjælp til at tilegne sig gængse normer og regler og få viden om, hvordan man kan blive bedre til at håndtere frustrationer og stress i hverdagen.
Tourettes syndrom er en tic-lidelse. Tics er ufrivillige, hurtige, gentagende og urytmiske muskelbevægelser. Sædvanligvis er der tale om bestemte muskelgrupper eller pludselige og utilsigtede vokale lyde. Tics opleves som uimodståelige, men kan undertrykkes for kortere eller længere tid.
Der skelnes mellem fire hovedtyper af tics:
Enkle motoriske tics: Bl.a. blinken, kasten med hovedet, trækken på skuldrene og ansigtsgrimasseren. Disse er typisk meget kortvarige (1 sekund).
Komplekse motoriske tics: Bl.a. hoppen, springen, løben, spytten eller slåen på sig selv. Disse er typisk meget overdrevne, gentagne og kraftfulde.
Enkle vokale tics: Bl.a. rømmen, hosten, snøften oghvæsen.
Komplekse vokale tics: Særlige ord og fraser. Typisk ord, der er socialt uacceptable (”frække” ord).
Tourettes syndrom er karakteriseret ved, at man både har motoriske og vokale tics. Personer med Tourettes syndrom har dog sjældent alle ovenstående tics. De fleste vil over en længere periode udvise nogle eller mange af disse symptomer i mildere eller sværere grad. I mildere tilfælde vil personen kun have få tics, der er begrænset til ansigt eller øjne. I sværere tilfælde kan adskillige områder af kroppen være berørt.
Tourettes syndrom ses hyppigst hos drenge og mænd. Tilstanden starter typisk i barndommen, omkring 7-årsalderen. Ofte når den sit maksimum i 14-15-årsalderen og forsvinder hos 50% omkring 18-årsalderen. Tilstanden er ofte forbundet med fx ADHD og OCD. En del børn og voksne med Tourettes syndrom kan undertrykke deres tics i en begrænset periode, enten bevidst eller når de er meget optaget af spændende gøremål.
Tourettes syndrom kan selvsagt være forbundet med stor pinlighed, idet ticsene ofte er tydelige for omgivelserne, der ikke umiddelbart forstår dem.
Tidligere mente man, at Tourettes syndrom var en psykologisk forstyrrelse, men i dag ved man, at det er en forstyrrelse i hjernefunktionen som følge af biologiske ændringer. Ticsene skyldes en manglende hæmningsmekanisme i centrale nerveforløb i hjernen, hvilket vil sige, at den mekanisme, der normalt hindrer pludselige udbrud eller bevægelser er sat ud af kraft. Selvom der er en neurobiologisk baggrund, kan stress og belastninger forværre ticsene, eksempelvis store forandringer og ændringer i tilværelsen.
Tourettes syndrom kan ikke kureres, men man kan lære at leve med tilstanden. Noget af det mest væsentlige i denne forbindelse er psykoedukation, hvilket er viden om sygdommens symptomer, årsager, behandling, prognose m.m., som kan fås gennem samtaler hos en psykolog. Dette er relevant for både barnet og dets forældre samt barnets omgivelser som fx skole/børnehave. I forlængelse af dette kan man lære, hvordan man som forældre skal være over for et barn med Tourettes syndrom.
Da stress er med til at forværre ticsene, kan en psykolog derudover hjælpe med at finde frem til, om der er særlige forhold, der fremprovokerer ticsene, og om man i så fald kan nedsætte sådanne stressfyldte forhold.
Kognitiv adfærdsterapi (eksponerings- og responsprævention), kan også benyttes i forbindelse med Tourettes syndrom. Her trænes man i at udsætte eller helt at undlade at udføre en tic. De fleste patienter med tics har forvarsler i form af en spændingstilstand eller ubehagsfølelse i og omkring muskelgruppen. Træningen består af, at man efter at have mærket spændingen/ubehaget arbejder med at udsætte eller undertrykke ticet.
En psykolog kan yderligere være behjælpelig i forhold til at bearbejde de følelsesmæssige vanskeligheder, der opstår i forbindelse med lidelsen. Dette kan være relevant for både barnet og forældre, samt hvis man er voksen og lider af Tourettes syndrom.
I sværere tilfælde af Tourettes syndrom kan det blive relevant med medicinsk behandling gennem en læge.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Gerlach, J. (2008). Pårørende. København: Psykiatrifonden.
WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.
www.centerforautisme.dk
www.netdoktor.dk
www.nimh.nih.gov (National Institute of Mental Health)
www.sundhed.dk
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.
Landsforeningen autime ønsker at udbrede kendskab til og forståelse for de vanskeligheder, ASF medfører. De repræsenterer mennesker med ASF, børns, unges og voksnes interesser overfor samfundet både lokalt og landsdækkende.
Aspergerforeningener et mødested og en interesseorganisation for mennesker med Aspergers syndrom.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.