Mennesket er fra naturens side skabt til at udvikle en kortvarig stressreaktion, der gør os i stand til at klare livstruende begivenheder, handle hurtigt og yde vores bedste. Hvis man dog gennem længere tid forbliver i dette alarmberedskab, kan det være meget skadeligt for kroppen.
Ordet stress bliver brugt i mange sammenhænge, og ofte bliver det forvekslet med travlhed. At have travlt er dog ikke det samme som at være stresset. Travlhed vil sige at have meget at se til og have mange bolde i luften, hvilket de fleste mennesker oplever i perioder.
Stress er i stedet en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os. Dette resulterer i psykologiske og fysiologiske ændringer, der kan have betydning for vores helbred. Stress henviser med andre ord til en ubalance mellem omgivelsernes udfordringer og vores ressourcer til at håndtere dem.
Det er væsentligt at skelne mellem to former for stress:
Kortvarig stress er, når kroppen bliver sat i alarmberedskab; produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol stiger, og kroppen forberedes til fysisk aktivitet. Man kan mærke denne stress ved, at fx ens hjerte slår hurtigere, og man begynder at svede. Denne kortvarige stressreaktion opstår, når der sker noget uventet, eller hvis en begivenhed opleves udfordrende, fx i forbindelse med en eksamen, en præsentation på arbejdet eller hvis ens fly er forsinket.
Mennesket er fra naturens side skabt til at udvikle denne korte stressreaktion, idet den gør os i stand til at klare livstruende begivenheder. Den skærper vores opmærksomhed og gør os i stand til at handle hurtigt og yde vores bedste i pressede situationer. På trods af, at denne stress kan virke ubehagelig, er den altså helt normal. Når den udfordrende begivenhed er blevet håndteret eller er overstået, vil reaktionen aftage, og kroppen vil igen slappe af.
Langvarig stress er, når kroppen bliver ved med at være i alarmberedskab. Dette skyldes, at man over længere tid oplever den førnævnte ubalance mellem de udfordringer, man møder og de ressourcer, man har til rådighed. Der findes forskellige symptomer på en sådan langvarig stress. Fysisk kan man fx opleve hjertebanken, svedeture, hovedpine og mavesmerter. Psykisk kan man fx opleve træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og nedsat humør. Derudover kan man opleve søvnproblemer, og man kan blive irritabel, aggressiv og ubeslutsom.
Modsat den kortvarige stress er vi mennesker ikke designet til at være i en vedvarende stresstilstand. Det er meget skadeligt for kroppen at være i et konstant alarmberedskab gennem længere tid, hvor kroppen producerer store mængder af adrenalin og kortisol. Det øger eksempelvis risikoen for højt blodtryk, der kan føre til hjerte- og kredsløbssygdomme, og det øger også risikoen for depression.
Udbrændthed er en speciel type af langvarig stress, der er relateret til ens arbejde. Det er en tilstand, hvor man fysisk og psykisk er træt og udmattet. Ens energi og engagement i arbejdet bliver gradvist mindre og mindre, man trækker sig følelsesmæssigt tilbage, og man har svært ved at præstere. Eksempelvis kan man have svært ved at huske og koncentrere sig. Fysisk kan man opleve fx hovedpine, kvalme og træthed. Udbrændthed kan udvikles hos personer inden for alle erhverv, men der er især en risiko inden for erhverv, der beskæftiger sig med mennesker (omsorgserhverv).
De situationer og belastninger, der igangsætter en stressreaktion kaldes stressorer, og belastningerne kan både være fysiske og psykiske. Fysiske belastninger kan fx være smerter, sygdom eller særlige fysiske forhold som støj og kulde. Psykiske belastninger kan både være i ens arbejdsliv og i privatlivet. Det er meget almindeligt, at langvarig stress opstår på baggrund af belastninger i både arbejdslivet og privatlivet.
I ens arbejdsliv kan der fx være tale om en stor arbejdsbyrde, høje krav, mangel på indflydelse og forudsigelighed, manglende støtte fra kolleger og ledelse samt konflikter og uoverensstemmelser. Det er ofte et samspil mellem flere af disse faktorer, der er med til at øge stressniveauet, fx en kombination af høje krav og lav indflydelse.
I privatlivet kan der være tale om svære følelsesmæssige begivenheder som fx dødsfald i familien, skilsmisse, alvorlig sygdom eller fyring.
Det er dog ikke stressorerne i sig selv, der forårsager stress. Ens personlige oplevelse af de belastende begivenheder afgør, om det er en stressfaktor. Ens alder, køn, erfaringer fra livet og personligheden er bestemmende for, hvordan vi hver især oplever forskellige belastninger, og hvordan vi fysiologisk reagerer på dem. Særligt vores personlighed har stor betydning. Personer med fx tendens til perfektionisme, pligtopfyldenhed og konkurrencementalitet samt personer med høje krav og forventninger til sig selv er særligt i risiko for at udvikle stress. Dette gælder ligeledes for personer med tendens til bekymring, og som generelt tænker negativt om både sig selv og omverden.
Når den langvarige stress bliver til udbrændthed, er der tale om en oplevelse af længerevarende følelsesmæssige belastninger i ens arbejdsliv, hvor man ikke har haft tilstrækkelige ressourcer eller indflydelse til at håndtere belastningerne.
Hvis man oplever stress eller udbrændthed, kan det være meget gavnligt at tale med en psykolog, der beskæftiger sig med dette. Da enhver persons situation er helt unik, er det dog svært at specificere, hvad terapi hos en psykolog vil indebære. Overordnet kan en psykolog hjælpe én med at identificere årsagerne til ens stress; både de indre og ydre stressfaktorer. På baggrund af dette kan man sammen finde frem til ens behov i forhold til at blive i stand til at håndtere og reducere sin stress. I forlængelse heraf kan en psykolog hjælpe én med at skabe forandringer i ens liv og tilrettelægge ens liv på en måde, der kan forebygge nye problemer med stress.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Agervold, M. (1998). Det psykosociale arbejdsmiljø. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Schaufeli, W. &Enzmann, D. (1998). The Burnout Companion to Study&Practice. London: Taylor & Francis.
www.frastresstiltrivsel.dk
www.stressforeningen.dk
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.