Når du står overfor at skulle vælge psykolog, kan det være en god ide at læse lidt om de forskellige arbejdsmetoder, som psykologen kan anvende i sit arbejde.

TEORETISKE TILGANGE

Psykologer får i løbet af deres universitetsuddannelse et bredt kendskab til terapeutiske retninger og metoder. Overordnet beskriver de fleste psykologer sig i dag med en ”eklektisk tilgang” dvs. at der trækkes på flere forskellige teoretiske retninger. De fleste psykologer vælger dog i løbet af deres arbejdsliv at fordybe sig særligt i en eller få bestemte retninger.

Nedenfor er en oversigt over de pykologiske metoder, som er mest udbredte i dag. Selvom alle tilgange kan være effektive, kan det være, at du finder én tilgang mere tiltrækkende end en anden.

Når du starter ved psykologen, kan du også altid bede ham/hende om at redegøre yderligere for sine arbejdsmetoder.

For overskuelighedens skyld, er de psykologiske tilgange nedenfor grupperet i tre kategorier: kognitiv og adfærdsorienteret terapi, der fokuserer på kognition og adfærd, psykoanalytisk og psykodynamisk terapi, som fokuserer på de ubevidste relationsmønstre udviklet i barndommen, og humanistisk terapi, der fokuserer på selvudvikling i nuet.

 

KOGNITIV OG ADFÆRDSORIENTERET TERAPI

Kognitiv og adfærdsorienteret terapi tager afsætning i din tænkning (kognition) og / eller handlemønstre (din adfærd). I behandling af en psykisk problemstilling, vil du således typisk sammen med psykologen komme til at arbejde med dine aktuelle tanker og/eller adfærd.

Adfærdsorienteret terapi

Adfærdsorienteret terapi fokuserer på at forandre den generende adfærd, samt forstærke den adfærd, der hjælper den enkelte med at håndtere sine problemer.

Kognitiv terapi

Ved kognitiv terapi fokuseres der på, hvordan personen tænker og tolker de situationer, hvor problemer optræder, for derefter at tolke rigtigheden i disse forestillinger og tolkninger. Der arbejdes typisk mod at ændre bagvedliggende grundlæggende dysfunktionelle holdninger og antagelser om sig selv og verden.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er karakteriseret ved at lægge vægt på både adfærd og tænkningens betydning for følelseslivet og for udviklingen af psykiske problemer. KAT er videnskabeligt underbygget og fundet nyttig til behandling af en række emner, herunder depression, angst og fobier.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

ACT hører under den nyeste bølge, ”tredje bølge”, af kognitiv terapi. ACT er karakteriseret ved at lægge stor vægt på accept af følelsesmæssigt ubehag og uhensigtmæssig tænkning frem for ændring af disse. Der lægges ydermere vægt på at adskille personen fra følelser og tanker, og der fokuseres på personens livsværdier.

 

CFT (Compassion Focused Therapy)

Compassion fokuseret terapi (CFT) er praktiseret gennem mindst 30 år og der er megen evidens der støtter tilgangen indenfor behandling af bl.a. depression, angst, spiseforstyrrelser, aggressionforvaltning mv. CFT er særlig rettet mod at facilitere selv-medfølelse og egenomsorg hos klienter, der i udpræget grad har tendens til at opleve skam og selvkritik og som hyppigt belastes af reaktioner fra det urgamle trusselssystem; angst og flugt samt vrede og aggression. Skam og selvkritik vides i dag at spille en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en række lidelser og problemer fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

Compassion Focused Therapy har bl.a. rødder i kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi og neurovidenskab. Desuden er der inspiration fra psykodynamisk terapi (gestalt terapi) og humanistisk psykologi.

Essensen i compassion fokuseret terapi er en kærlig grundholdning, der indebærer en stærk bevidsthed om egne og andre levende væseners psykiske smerte kombineret med et ønske om at gøre, hvad man kan for at mindske den.
Medfølelse har i over 3000 år været kendt som en af menneskesindets vigtigste og mest karakteristiske egenskaber. Medfølelse bliver opfattet som et vigtigt middel til at regulere og balancere vores følelsessystem, omskiftelige sind og på forholdet til andre mennesker.

CFT kan anvendes i ”ren form” eller i kombination med andre terapeutiske traditioner.

Af Christina Schlander

 

PSYKOANALYTISK OG PSYKODYNAMISK TERAPI

Psykoanalytisk og psykodynamisk terapi er baseret på ubevidste tanker og opfattelser, som er udviklet gennem barndommen, og hvordan disse påvirker nuværende adfærd og tanker.

Psykoanalysen og psykoanalytisk terapi

Psykoanalysen blev udviklet af Sigmund Freud og fokuserer på den enkeltes ubevidste tanker, som ofte stammer fra barndommen. Tidligere tillagde man bla. drømmetydning stor betydning i psykoanalystisk terapi. Fokus i moderne psykoanalyse og psykoanalytisk terapi er overføringen, dvs. de følelser, relateringsmønstre, tanker og fantasier, som manifesterer i relationen til psykologen. Denne overføring tolkes som klientens typiske mønstre i menneskelige relationer.

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi er udviklet på baggrund af psykoanalytisk terapi og fokuserer på, hvordan det ubevidste påvirker nuværende adfærd. Terapien sigter på, at ubevidste følelser, tanker og fantasier bliver bevidste, så personen kommer til at kende sig selv og sin egen psykodynamik. Psykodynamisk terapi fokuserer typisk mere på umiddelbare problemer og forsøg på at give en hurtigere løsning end psykoanalytisk terapi

 

HUMANISTISK TERAPI

Humanistisk terapi fokuserer på selvudvikling, vækst og ansvar. Denne retning søger at hjælpe personen til at genkende sine styrker, kreativitet og valg i "nuet".

Klientcentreret psykoterapi

Klientcentreret psykoterapi (udviklet af Carl Rogers omkring 1950´erne) er at psykologen skal vise indlevelse, varme, ægthed og ubetinget positiv opmærksomhed overfor klienten, og genspejle klientes følelsesmæssige reaktioner uden at tolke disse eller rådgive. Der fokuseres på, at denne ”ikke-styrende-rådgivning” kan bidrage til en klienten i højere grad opnår accept af sig selv.

Gestaltterapi

Gestaltterapi har været praktiseret gennem 60-70 år, og har sine rødder i bl.a. psykoanalyse, eksistens-tænkning, gestaltpsykologi og feltteori.

I Gestalt arbejder man holistisk med udgangspunkt i personens egen fænomenologi.

Man interesserer sig for hvordan personens aktuelle måde at opleve og give mening til tilværelsen relaterer sig til vedkommendes gestaltningsmønstre, og hvordan vedkommende kan disidentificere sig fra disse mønstre for at opnå en mere meningsfuld og optimal selvregulering i sit liv.

I gestalt vil man se ethvert psykologisk problem som værende del af en større helhed, der bl.a. også omfatter det kropslige, og ethvert somatisk symptom som del af en større helhed der bl.a. også omfatter det psykiske. Man vil endvidere inddrage betydningen af de relationelle og kontekstuelle forhold, herunder eksistentielle grundvilkår. I terapien vil fokus ofte være på kontakten mellem klient og terapeut, med henblik på at undersøge og afdække klientens kontaktreguleringsdynamik, og via gestalt-eksperimenter kan problemets kontekstualitet endvidere blive belyst.

Gestalt er i sin natur integrativ, og mangenfinder del-aspekter af Gestalt-tilgangen i forskellige andre terapiretninger så som fx ACT, CFT og mindfulness baserede kognitive terapi-retninger.

En opdateret beskrivelse af Gestalttilgangens teori og metode findes i Sonne & Tønnesvang: Integrativ Gestalt Praksis – kompleksitet og helhed i arbejdet med mennesker, Hans Reitzels forlag 2013)

Af Mikael Sonne

 

Eksistentiel psykoterapi

Eksistentiel psykologi hviler på et dybt grundlag af forskelligeforståelser af mennesker: dels filosofiens teorier og metoder til at reflektere over hvordan mennesket forstår, oplever og danner mening - dels psykologien som praksis, videnskab og teori.

Eksistentiel terapi har fokus på dit forhold til dig selv, verden og de andre i verden – og målet er at du efter terapien befinder dig bedre med dig selv, de andre og med verden. For mange indebærer det også, at man handler anderledes, men det er typisk ikke et krav fra psykologen. Processen vil altid indebære større gennemsigtighed i forhold til dig selv, og dine egne forholdemåder, nogen kalder det for øget autenticitet eller selvindsigt. Mål, metoder, hastighed m.m. skræddersyes løbende med udgangspunkt i din verden, din stræben og de praktiske rammer for terapien.

Af Britta Danø

 

ØVRIGE METODER

Systemisk familieterapi

Systemisk terapi fokuserer på familiemedlemmernes samspil i nuet. Der arbejdes med ændringer i samspillet udfra de regelsystemer, der findes mellem hver person i familien.

 

Narrativ terapi

Narrativ terapi fokuserer på menneskers fortællinger om sig selv (kaldet narrativer).

I narrativ terapi undersøges det, hvordan det vi gør og oplever i livet, bliver kædet sammen og bliver tillagt mening. Meningen bliver skabende for hvordan vi forstår og opfatter os selv. Der fokuseres derefter i terapien på at skabe flere forståelser, således personen får nye muligheder for at tænke og handle på flere forskellige måder.

 

Konstruktionistisk terapi

Konstruktionistisk terapi fokuserer overordnet på, at vi sammen skaber den omverden, der samtidig skaber os. I terapien vil der således ofte inddrages et socialt perspektiv, og der vil arbejdes med hvordan vi skaber systemer i fællesskab, og hvordan dette fællesskab er med til at skabe os selv.

 

Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR)

EMDR (udviklet Dr. Francine Shapiro i 1980'erne) anvendes til behandling af psykiske traumer, såsom krigsoplevelser, naturkatastrofer, trafikulykker, voldtægt og overfald. Den centrale metode i selve behandlingen er arbejdet med øjenbevægelser.

 

Imagoterapi

Imagoterapi er grundlagt af Harville Hendrix og Helen LaKelly Hunt for ca 30 år siden. Imagoterapi har udviklet sig til en international anerkendt terapeutisk tradition med årlige konferencer, forskning og uddannelsesprogrammer.

Imago parterapi bygger på teori fra områderne: tilknytningsteori, psykologisk udvikling, interpersonel neurobiologi og mindfulness forskningen.

Imago parterapi er i ny udvikling og kan bedst forstås som en integrativ parterapi med udgangspunkt i Imago – og med praksisintegration fra Systemisk terapi, Narrativ terapi og Emotions fokuseret parterapi.

Desuden er de imago dialogiske principper videreudviklet til at kunne anvendes i grupper, som famileterapi og som organisationsudviklingsredskab. Imagoterapi og imago dialogen er især kendt for den tryghedsskabende og tilknytningsfremmende samtaleform. imagodialogen kaldes også for den bevidste dialog eller den intentionelle dialog. Dialogens vigtigste elementer er: Spejlingen - den aktive og indfølende lytning -validering - empatien.

Af Jette Simon

 

Hypnoterapi

Hypnose er en tilstand og en metode, som er egnet til behandling af mange forskellige problemstillinger. Under hypnotisk tilstand er personen mere modtagelig over for læring og for mere intenst at opleve situationer - i fortid, nutid og fremtid - end i almindelig vågen, bevidst tilstand. I hypnotisk tilstand er du både opmærksom og meget afslappet. Ved at arbejde terapeutisk under hypnotisk tilstand, er der i højere grad mulighed for at inddrage klientens ikke bevidste ressourcer og anvende dem til at løse klientens oplevede psykiske vanskeligheder. Hypnoterapi er fokuseret, ressourceorienteret og effektiv.

Der er omfattende empirisk forskning, der dokumenterer virkningen af hypnoterapi. Specielt har hypnosen gode resultater sammenlignet med andre terapiformer inden for smertetakling, angst, depression, overvægt og hjælp til at slippe dårlige vaner.

Hypnose kan anvendes sammen med alle andre terapiretninger. Den har ikke en selvstændig grundteori bag sig. Der er flere retninger inden for hypnose. En typisk opdeling er: klassisk, direktiv hypnose og en mere indirekte, kommunikerende form, hvor man inddrager metaforer og historier. I praksis vil det ofte være en blanding. En metode, som er meget anvendelig er Ego state terapi, som udspringer af Ego psykologien. Her arbejder man med klientens forskellige jeg-tilstande, og man kan f.eks. arbejde med aldersregression. Metoden er egnet til behandling af f.eks. ambivalens, svigt, traumer, angst, osv.

Selvhypnose har overlap til meditation og mindfulness. Her arbejder klienten terapeutisk med sig selv i den hypnotiske tilstand hjemme, evt. med støtte fra en hypnosesession, som klienten lytter til. På denne måde kan man støtte klientens hjemmearbejde, effektivisere behandlingen og vedligeholde virkningen.

Hypnose anvendes også inden for somatikken. F.eks. til bedøvelse under operation, hvis klienten ikke kan tåle almindelig bedøvelse. Eller til at opnå hurtigere healing, forbedret smertetakling, lindring under fødsel, osv. Hypnose anvendes også inden for præstations- & sportsverdenen, fordi den forbedrer indlæring.

Ikke alle personer er lige hypnotiserbare. Ca. 10-20 % er højt hypnotiserbare, og 5-10 % ikke hypnotiserbare. Den store mellemgruppe af moderat hypnotiserbare, som de fleste tilhører, kan opnå større effekt gennem træning af tilstanden, og ved at få individuelt tilpassede metoder til at opnå trancetilstand fra en erfaren hypnoterapeut. De fleste vil kunne opleve udbytte af hypnoterapi – og så er det desuden en behagelig tilstand at være i!

Af Lone Kærvang

 

Mentaliseringsbaseret Terapi

 

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) blev oprindeligt udviklet af Peter Fonagy og Anthony Bateman til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse i 1990’erne og er nu anerkendt som evidensbaseret behandling af denne lidelse. Siden er MBT anvendt til behandling af en række andre psykiske lidelser herunder depression, angst, PTSD, spiseforstyrrelser, antisocial personlighedsforstyrrelse og i misbrugsbehandling. Der er også udviklet mentaliseringsbaserede indsatser rettet mod familier, forældre til mindre børn (minding the baby) og særligt udsatte unge.

MBT indeholder både en teori om barnets normale udvikling, om betydningen af traumer for udvikling samt om, hvordan psykiske lidelser udvikles. Tilgangen bygger på og integrerer bl.a. psykodynamisk teori, systemisk teori, kognitiv teori og den nyeste udviklingspsykologi.

I MBT er fokus overordnet på at udvikle klientens evne til at mentalisere, særligt vedkommendes evne til at mentalisere i nære relationer. Mentalisering er at forstå sig selv, andre og samspil ud fra de mentale tilstande, der ligger bag adfærd. Mentale tilstande er følelser, tanker, ønsker, behov, antagelser mm. Når vi mentaliserer, giver adfærd mening – både vores egen og andres. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser, selvudvikling, evnen til at indgå i sunde relationer med andre og dermed adfærd. Mentaliseringsevne er desuden et væsentligt aspekt ved forældreevne. Udvikling af klientens evne til at mentalisere er således gavnligt på en række andre områder af personens funktionsniveau, da mentaliseringsevne er et grundlæggende aspekt ved menneskets psykiske struktur.

En af grundtankerne i MBT er, at samtlige virksomme terapiformer har en positiv effekt på klientens evne til at mentalisere. Det er derfor givtigt at have eksplicit og systematisk opmærksomhed på mentalisering, hvilket man har i MBT. Klienten opnår bedring, forandring og udvikling ved at være i en tryg relation til terapeuten kendetegnet ved, at terapeuten kontinuerligt mentaliserer og er nysgerrig på klientens forståelse af sig selv og andre. Terapeuten forholder sig ikke-vidende – mentale tilstande er ugennemsigtige, og man kan ikke være sikker på, hvad andre føler og tænker. Snarere end at interessere sig for adfærden i sig selv, så er brændpunktet i MBT at undersøge, hvad der ligger bag adfærden. At terapeuten har sind på sinde er udviklende for klientens evne til at forstå sig selv og andre som psykologiske væsener med tanker, følelser osv., der forklarer og giver mening til adfærd. I forlængelse af dette medfører udvikling af klientens mentaliseringsevne og beslægtede områder hensigtsmæssige ændringer i personens adfærd (f.eks. hvad angår selvskadende adfærd, voldelig adfærd og misbrugsadfærd).

MBT er procesorienteret og rettet mod mentalisering både, som det udfolder sig i terapirummet mellem klient og terapeut såvel, som hvordan klienten forstår sig selv og andre udenfor terapirummet. Terapien koncentrerer sig primært om nutiden. Hvordan forstår klienten sig selv og betydningsfulde andre i nu’et? Terapeuten har en empatisk og støttende grundholdning, der er afsæt for, at terapeut og klient sammen udforsker tanker og følelser. De følelsesmæssige reaktioner, der forekommer mellem terapeut og klient, udforskes, og terapeuten tilpasser konstant sin indsats til klientens aktuelle følelsesmæssige intensitet. Ved at regulere den følelsesmæssige intensitet understøtter terapeuten klientens evne til samtidig både at føle og tænke.

Af Maja Nørgård Jacobsen

 

Mindfulness

Mindfulness beskrives som en del af den nyeste bølge, ”tredje bølge”, af kognitiv terapi. Mindfulness har sin oprindelse i yoga og meditative traditioner. Et centralt punkt i mindfulness er evnen til nærvær og fuld opmærksomhed i nuet. Følelser og tanker vurderes ikke, de observeres blot.

Der skelnes typisk mellem metoder, der primært er baseret på formel mindfulness-meditationstræning (som Mindfulness Based Stress Reduction MBSR og mindfulness-baseret kognitiv terapi MBKT), og metoder hvor mindfulness indgår som et delelement i behandlingen (som dialektisk adfærdsterapi DAT og ACT)

 

Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er et pionerarbejde inden for mindfulness-baseret psykologisk intervention. Programmet, der bygger på intensiv træning i mindfulness, er udviklet af Jon Kabat-Zinn ved Massachusetts Medical School i USA.

Mindfulness kan beskrives som en bestemt måde at være opmærksom på. Det handler om at opdage og kultivere evnen til at være opmærksom med et bevidst nærvær over for mangfoldigheden af oplevelser i nuet, uden at dømme og evaluere dem.

MBSR forløber over 8-uger. Deltagerne mødes ugentligt 2½-3 timer i en gruppe på max. 30 deltagere. I tillæg til den ugentlige fællestræning og instruktion i mindfulness er der undervisning inden for emnerne stress, perception og kommunikation. Der suppleres desuden med en intensiv heldagssession i stilhed, der sædvanligvis afholdes i programmets sjette uge. En vigtig del af programmet er det omfattende hjemmearbejde på minimum 45 minutters daglig mindfulness-træning. I denne forbindelse udleveres lydfiler med guidede øvelser samt handouts efter hver undervisningssession. Nogle af de centrale formelle øvelser er liggende kropsscanning, forskellige siddende meditationer, gående meditation samt simple yoga og strækkeøvelser med fokus på bevidstnærvær i bevægelse. Hertil kommer en række uformelle øvelser, der handler om at integrere mindfulness i almindelige hverdagsaktiviteter og rutiner.

Formålet med MBSR er blandt andet, at deltagerne gradvist lærer at forholde sig mere hensigtsmæssigt til sine oplevelser, inklusive tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Der er fokus på den enkeltes ressourcer og evne til at lære at være i mere direkte kontakt med livet, sådan som det er, også når det er vanskeligt, uden nødvendigvis at skulle undertrykke, undgå, flygte fra eller forandre det der sker. Den daglige træning bygger på praktiske øvelser, der giver deltagerne mulighed for at erfare hvorledes de selv aktivt kan tage del i deres egen sundhed og mentale balance. Det handler om livskvalitet gennem forbedret bevidst nærvær og effektiv håndtering af stress.

 

Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) er oprindelig udviklet med særlig henblik på at forebygge tilbagefald ved depression gennem systematisk opmærksomhedstræning. Programmet, der bygger på mindfulness-træningen fra MBSR, forløber ligeledes over 8 uger. Det er struktureret i ugentlige 2-timers sessioner, og foregår i grupper på omkring 15 deltagere. Hertil kommer en heldagssession i stilhed.

I tillæg til mindfulness-øvelserne fra MBSR, introduceres en 3-minutters-meditation med fokus på åndedrættet der, til brug i almindelige hverdagssituationer, har til hensigt at bringe individet ud af automatiske mønstre af negativ tænkning og uhensigtsmæssig adfærd. MBKT inkluderer desuden undervisning om depression, samt en række øvelser og modeller der, med inspiration fra kognitiv adfærdsterapi, illustrere sammenhængen mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser.

Mindfulness-træning udvikler antagelig øget opmærksomhed over for tanker – herunder den form for negative tanker der, medmindre opmærksomheden kontrolleres, kan eskalere og resultere i et depressivt tilbagefald. Gennem MBKT lærer deltagerne i højere grad at kunne observere tanker som værende tanker, der ikke nødvendigvis er lig med virkeligheden. De bliver mere bevidste om deres psykologiske tilstand fra øjeblik til øjeblik, og lærer samtidig, når det er hensigtsmæssigt, at regulere opmærksomheden væk fra mønstre af negativ tænkning og tilbage til en direkte kontakt med nuværende oplevelser. Antagelsen i MBKT er, at måden hvorpå deltagerne forholder sig til deres subjektive oplevelser er afgørende. I stedet for at forsøge at ændre på tænkningens konkrete indhold, lærer deltagerne at relatere sig til tanker, følelser og kropsfornemmelser med fokus på accept og tolerance, dvs. større villighed til at forblive i kontakt med nuværende oplevelser – uanset om de er behagelige eller ubehagelige. Det er ikke en fiks ide, men en færdighed der oparbejdes over tid. MBKT anvendes i dag over for en lang række af forskellige fysiske og psykiske lidelser og problemer.

Af Jacob Piet

 

Opret profil

VILKÅR FOR PSYKOLOGABONNEMENT PÅ PSYKOLOGBOGEN

Jeg erklærer på tro og love, at jeg er uddannet cand.psych eller cand.pæd.psych,og at eventuel angivelse om videreuddannelse (autorisation, specialistuddannelse, supervisioruddannelse, ph.d.) på min psykologprofil er korrekte.

Jeg er indforstået med, at jeg selv bærer ansvaret for at øvrige oplysninger på min psykologprofil er korrekte og opdaterede.

Psykologbogen forbeholder sig ret til at ophæve dit psykologabonnement, såfremt det dokumenteres, at oplysninger på din psykologprofil ikke er korrekte.

 

Vilkår for betaling og fortrydelsesret

998 kr. ekskl. moms for et årsabonnement 

Faktura sendes pr. email umiddelbart efter tilmeldingen

Jeg er indforstået med, at der ved køb af et årsabonnement på Psykologbogen er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. Fortrydelsesretten regnes fra aftalens indgåelse, det vil sige ved afgivelse af bestilling enten telefonisk eller pr. email til Psykologbogen, og udløber 14 dage herefter. Fortrydelsesretten er overholdt, hvis du sender din meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Vilkår for udmeldelse

Udmeldelse af Psykologbogen kan ske én gang årligt i forbindelse med opkrævelse af nyt årsabonnement. Udmeldelse skal varsles senest 14 dage før dit årsabonnement udløber, og sker ved skriftlig henvendelse til Psykologbogen. 

Vær opmærksom på, at du først skal godkendes af administratoren, før du kan logge på.