Omkring 15 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet få en depression. Alligevel eksisterer der stor uvidenhed og mange fordomme om depression
Det er en helt naturlig del af livet i perioder at være trist og ked af det, når det af forskellige årsager ikke går, som vi ønsker. Det er tegn på, at vi tillægger ting og personer i vores liv en væsentlig betydning. At have en depression er dog ikke det samme som at være ked af det eller trist.
En depression er en tilstand, hvor man hen over et stykke tid oplever følgende: nedtrykthed, nedsat lyst til og interesse for andre mennesker og ens sædvanlige gøremål samt nedsat energi eller øget træthed.
Andre symptomer er fx en nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser. Man kan derudover have svært ved at tænke og koncentrere sig, ens motorik kan blive langsom, og man kan opleve søvnforstyrrelser og ændringer i ens appetit og vægt. Hos nogle mennesker kan tankerne begynde at kredse om død og selvmord.
Depression kan inddeles i let, moderat og svær grad, og hos nogle mennesker kan depression være tilbagevendende.
Du kan også læse om manio depressiv sygdom og fødselsdepression.
Udviklingen af en depression kan have mange årsager. Svære belastninger som fx langvarig sygdom, dødsfald i familien, konflikter i parforholdet eller på arbejde samt stress kan udløse en depression.
Ofte er der dog tale om en medfødt eller tidligt grundlagt sårbarhed, der i kombination med sådanne belastninger kan udløse en depression. Sårbarhed kan forklares både biologisk og psykologisk. En biologisk sårbarhed henviser til, at man er i støre risiko for at udvikle depression, hvis andre i ens familie har haft en depression. En psykologisk sårbarhed henviser til, at man har været udsat for svære oplevelser i opvæksten som fx tidligt tab af en eller flere forældre, svigt eller overgreb.
Behandling af depression varierer en del afhængig af, om der fx er tale om en let, moderat eller svær depression.
En depression af let til moderat grad kan oftest behandles alene med terapi hos en psykolog, fx kognitiv adfærdsterapi. Også psykodynamisk psykoterapi kan benyttes, når depressionens symptomer er kommet under kontrol.
Hvis en depression er middelsvær eller svær kan det være relevant med medicinsk behandling i kombination med terapi hos en psykolog.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Kilder:
Nolen-Hoeksema, S. (2007). Abnormal Psychology. New York: McGraw-Hill.
Vestergaard, P., Sørensen, T., Kjølbye, M. &Videbech, P. (2008). Psykiatri. København: FADL’s Forlag.
WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.
Depressionsforeningen er en forening hvis formål er at virke som patientforening for mennesker, der lider af depression eller bipolar lidelse, samt at varetage patienternes og deres pårørendes interesser.
Kropogsjael er en side udviklet til dig, der lever i skyggen af en depression. Enten fordi du selv er ramt, eller fordi et menneske, du holder af, lider.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.