Der findes forskellige former for vane- og impulshandlinger. De mest kendte er ludomani, pyromani og kleptomani. De handlinger der begås ved disse forstyrrelser er typisk til skade for både én selv og for andre mennesker.
Vane- og impulshandlinger er adfærdsforstyrrelser, hvor man gentagne gange udfører handlinger, der er uden fornuft og uden kontrol. Handlingerne er typisk til skade for både én selv og andre mennesker. Betegnelsen henviser til, at man får en impuls til at udføre bestemte handlinger, der med tiden kan blive en vane.
Der findes forskellige former for vane- og impulshandlinger:
Ludomani er karakteriseret ved en stærk trang til at spille pengespil, hvilket dominerer ens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser. Ludomani forekommer oftest hos mænd, og personer der lider af ludomani har ofte andre psykiske lidelser som fx depression eller ADHD.
Hvis man er blevet afhængig af spil, vil man typisk have behov for at spille om stadig større pengebeløb for at opnå den samme spænding. Derudover kan man blive rastløs eller irritabel ved forsøg på at stoppe eller kontrollere spilleadfærden. Man kan evt. finde på at lyve overfor sin familie og omgangskreds for at dække over omfanget af spil, og nogle vil endda begå kriminalitet for at finansiere spillevanerne.
Pyromani er karakteriseret ved en trang til ildspåsættelse eller forsøg på dette uden et egentligt motiv. Derudover er man vedholdende optaget af emner, der omhandler bål og brand.
Kleptomani er karakteriseret ved en trang til at stjæle genstande, som man dog ikke skaffer for økonomisk vinding eller til personligt brug. Man skaffer sig i stedet af med genstandene, giver dem bort eller gemmer dem væk. Ofte drejer det sig om ret værdiløse genstande. Tilstanden konstateres hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Trikotillomani er karakteriseret ved et betydeligt hårtab på grund af vanskeligheder med at modstå tilbagevendende tilskyndelser til at trække hår ud fra ens hovedbund, øjenbryn, øjenvipper eller omkring ens kønsorganer.
For alle disse typer af vane- og impulshandlinger gælder, at de er forbundet med følelser af stigende spænding forud for handlingerne, og de ledsages af følelser af tilfredshed og lettelse under og umiddelbart efter handlingerne. Senere kan man dog opleve følelser af skyld og skam.
De beskrevne vane- og impulshandlinger er deciderede diagnoser. Derudover taler man dog også om fx shopaholisme og internet-afhængighed. Shopaholisme er karakteriseret ved en trang til at shoppe overdrevet meget, mens internet-afhængighed er karakteriseret ved et overdrevet tidsforbrug på internettet, fx af sociale medier, mail, spil, chat-sider eller sex-hjemmesider.
Viden om årsagerne til vane- og impulshandlinger er desværre ikke helt fyldestgørende. Overordnet kan man dog sige, at vane- og impulshandlinger kan fungere som en metode til at håndtere svære følelser og situationer på, og søgen efter spænding kan være udtryk for en generel utilfredshed med sin tilværelse eller en oplevelse af at mangle noget i sit liv.
I forbindelse med pyromani kan der være tale om, at trangen og handlingerne er udtryk for en form for afmagt og aggression.
Specifikt for ludomani tyder det på, at både genetiske og miljømæssige påvirkninger er med til at forklare udviklingen. For nogle mennesker tjener spillet til at håndtere svære følelser og situationer, og for andre kan det være et middel mod kedsomhed.
Ved udviklingen af kleptomani kan et nedsat niveau af det kemiske signalstof serotonin i hjernen spille en rolle, idet et nedsat niveau kan forøge ens impulsivitet.
Det kan være rigtig vanskeligt at søge hjælp, hvis man lider af én af disse former for vane- og impulshandlinger, fordi man fx kan føle skam og pinlighed. Mange har derudover svært ved at indrømme både over for dem selv og deres omgivelser, at de har et reelt problem. Det er dog vigtigt at søge hjælp, da man ud over at skade sig selv ofte også skader andre mennesker omkring én.
En psykolog kan hjælpe én med at frem til baggrunden for, at man udfører visse vane- og impulshandlinger. Hvis handlingerne fungerer som en metode til at håndtere svære følelser og situationer, kan en psykolog hjælpe én med at lære at håndtere disse på en mere hensigtsmæssig måde. I mange tilfælde med vane- og impulshandlinger benyttes kognitiv adfærdsterapi, hvor man forsøger at omstrukturere tanke- og handlemønstre.
Af Louise Laursen, cand.psych.
Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i Psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag.
WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.
www.forskningsklinikkenforludomani.au.dk
www.psykiatrifonden.dk
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen.
Sind arbejder for at sikre, at de sindslidende og deres pårørende inden for samfundets rammer skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv.