En personlighedsforstyrrelse henviser til, at en persons tænkning, følelsesliv, adfærd og måde at forholde sig til andre mennesker på afviger fra det samfund og den kultur, personen er en del af. Der findes mange forskellige typer af personlighedsforstyrrelser.
Ens personlighed er udtryk for den måde, hvorpå man tænker, føler og handler i forskellige sammenhænge og i samspil med andre mennesker. Ens personlighed dannes i løbet af barndommen og ungdommen på baggrund af et samspil mellem et medfødt temperament og ens omgivelser (fx erfaringer og social indlæring i opvæksten).
En personlighedsforstyrrelse er ikke en sygdom i traditionel forstand. Det er en forstyrrelse af personligheden, hvilket vil sige, at en persons tænkning, følelsesliv, adfærd og måde at forholde sig til andre mennesker på afviger fra det samfund og den kultur, personen er en del af. Adfærden hos en person med en personlighedsforstyrrelse er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig, hvilket ofte går ud over personen selv og skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne.
Man kan tidligst tale om en udviklet personlighedsforstyrrelse i de sene teenageår eller den tidlige voksenalder, da det først er her, personligheden begynder at være færdigudviklet og forbliver stabil.
De forskellige personlighedsforstyrrelser rummer personlighedstræk, som alle mennesker kan have. Det er derfor helt naturligt, at man vil kunne genkende sider af sig selv i en beskrivelse af en personlighedsforstyrrelse. Der er først tale om en personlighedsforstyrrelse, når personlighedstrækkene er så udtalte, at de går ud over personen selv og skaber vanskeligheder i omgivelserne. I det følgende beskrives kort de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser:
De excentriske:
En paranoid personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved bl.a. en udtalt overfølsomhed over for nederlag og afvisninger, mistroiskhed og ubegrundet jalousi. Personer med denne forstyrrelse kan fx have en overdreven følelse af eget selvværd og ser ofte konspirationer.
En skizoid personlighedsforstyrrelse er bl.a. karakteriseret ved tilbagetrækning fra følelsesmæssig og social kontakt med andre mennesker, en nedsat evne til at udtrykke følelser og opleve glæde og fornøjelse og en manglende situationsfornemmelse. Personer med denne forstyrrelse har fx en forkærlighed for et indre fantasiliv og enlig beskæftigelse.
De dramatiske:
En emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse findes i to typer: Den impulsive type er overvejende karakteriseret ved følelsesmæssig ustabilitet, et lunefuldt humør og manglende impulskontrol. Det samme gælder for bordeline type, som yderligere er karakteriseret ved en usikker identitetsfølelse, hvor man ikke har en fornemmelse af, hvem man er som person. Der er derudover tendens til fx intense og ustabile forhold til andre mennesker, intense forøg på at undgå at blive forladt og være alene, en kronisk tomhedsfølelse og selvdestruktive handlinger.
En histrionisk personlighedsforstyrrelse er bl.a. karakteriseret ved en tendens til at dramatisere og bruge overdrevne følelsesudtryk. Personer med denne forstyrrelse søger fx anerkendelse, opmærksomhed og spænding i tilværelsen og fremstår ofte flirtende.
En dyssocial personlighedsforstyrrelse er bl.a. karakteriseret ved en grov ligegyldighed over for andre menneskers følelser og en manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtigelser. Personer med denne forstyrrelse har fx en lav tolerance for frustration og en lav tærskel for aggression.
De ængstelige:
En tvangspræget personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved en følelse af indre usikkerhed, tvivl, forsigtighed og stædighed. Personer med denne forstyrrelse har fx en overdreven ordenssans, er perfektionistiske, oversamvittighedsfulde og har tendens til at kontrollere andre.
En ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved en udbredt følelse af ængstelse, anspændthed, usikkerhed og mindreværd. Der stræbes efter anerkendelse og følelsesmæssig varme samtidig med, der er en overfølsomhed over for afvisning og kritik i sociale situationer. Personer med denne forstyrrelse har derfor tendens til at undgå sociale aktiviteter og frygter at knytte sig til andre mennesker.
En dependent personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved en passiv afhængighed af andre mennesker, når der skal træffes både store og små afgørelser i livet. Der er en frygt for at blive forladt og følelser af hjælpeløshed og utilstrækkelighed. Personer med denne forstyrrelse stiller fx ikke krav til de mennesker, og de føler sig typisk afhængige af og eftergiver sig andres ønsker og forventninger.
Udviklingen af en personlighedsforstyrrelse er kompleks. Der kan siges at være tale om et samspil mellem et særligt temperament fra spæd (fx et ængsteligt temperament eller et impulsivt temperament) og uhensigtsmæssige oplevelser i både barndommen og ungdommen. Dette kan fx være længere tids adskillelse fra forældre, kritik, overgreb, forsømmelse eller overbeskyttelse. Dette samspil mellem et særligt temperament og uhensigtsmæssige oplevelser bidrager til, at udviklingen af personligheden går skævt.
Det er langt fra alle med en personlighedsforstyrrelse, der søger hjælp, idet mange ikke føler et ubehag eller oplever, de har problemer. Personer med en evasiv personlighedsforstyrrelse og personer med en tvangspræget personlighedsforstyrrelse er ofte mest tilbøjelige til at søge hjælp.
Behandling af personlighedsforstyrrelser består af terapi. Der er dog stor forskel på terapiens udformning, indhold og længde alt efter typen og sværhedsgraden af personlighedsforstyrrelsen. I svære tilfælde med personlighedsforstyrrelser vil behandlingen ofte foregå i psykiatrien (en psykiatrisk afdeling på et sygehus).
Af Louise Laursen, cand.psych.
Kilder:
Vestergaard, P., Sørensen, T., Kjølbye, M. &Videbech, P. (2008). Psykiatri. København: FADL’s Forlag.
WHO ICD-10 (2011). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard Danmark.
www.psykiatrien.rm.dk