ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er defineret i det amerikanske diagnosesystem DSM-V (APA, 2013). Det er en udviklingsforstyrrelse med symptomerne uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Diagnosen er delt op i den primært uopmærksomme type også kendt som ADD, den primært hyperaktive/impulsive type og den kombinerede type med både uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet. Diagnosen stilles af speciallæger i psykiatri eller neurologi.
Symptomerne kommer til udtryk på mange forskellige måder, så har du set et barn med ADHD, har du set ét barn med ADHD. Men nogle af de mest hyppige udfordringer er problemer med at sidde stille, vente på tur, holde opmærksomheden, hyppige skift mellem aktiviteter, lav frustrationstærskel, glemsomhed og vanskeligheder med at regulere følelser og impulser. Når det er sagt, er det vigtigt at pointere at diagnosen ikke definerer hele mennesket. Børn med ADHD er også bare børn. De er verdensmestre i at leve i nuet og har ofte mange sjove ideer og stor kreativitet. Disse børn har brug for anerkendelse, ros, omsorg og kærlighed, fuldstændig ligesom alle andre børn.
Der er ikke én årsagtil at børn udvikler ADHD. Undersøgelser har vist at arvelighed spiller en markant rolle, men at denne interagerer med miljømæssige risikofaktorer, så som moderens livsstil under graviditeten, lav fødselsvægt og opvækstmiljø. Der er altså flere genetiske og miljømæssige årsagsfaktorer som spiller sammen i udviklingen af ADHD.
De symptomer og vanskeligheder der følger med ADHD hos voksne varierer meget. Generelt er der en tendens til at hyperaktiviteten forandrer sig, og opleves som en indre form for rastløshed. Herudover ses vanskeligheder i større eller mindre grad omkring det at planlægge og organisere tid, svingende humør, lav frustrationstærskel, glemsomhed og impulsiv adfærd.
Når et barn har ADHD kan der sættes ind med behandling på flere områder, herunder social færdighedstræning, specialpædagogik, fysiske rammer, medicin og forældretræning. Disse behandlingstiltag vil ikke fjerne ADHDén, men mindske symptomerne, og hjælpe den enkelte med athåndtere sine vanskeligheder, og udvikle strategier der skaber en god hverdag. Man kan sagtens have en velfungerende og god tilværelse med ADHD.
Den primære behandlingsform til førskolebørn med ADHD er forældretræning. Her arbejder man med at forbedre relationen mellem forælder og barn, fokusere på positive opdragelsesstrategier, samt på at styrke forældrenes evne til at håndtere barnet.
En psykolog kan også hjælpe via rådgivning til den enkelte familie. Er der tale om en ung eller voksen med ADHD, kan individuelle samtaler hjælpe den enkelte med at håndtere sine vanskeligheder. Det kan være i forhold til sociale relationer, fastholdelse af uddannelse og arbejde og håndtering af de følelser, der knytter sig til at have ADHD inde på livet.
Når én i familien har ADHD påvirker det alle i familien. De vanskeligheder der knytter sig til at have ADHD er udfordrende for pårørende på flere planer. Dels er der mange holdninger til hvad ADHD er for en størrelse og om det overhovedet findes. Dette vil være et spørgsmål som pårørende ofte forventes at have et svar eller en forklaring på. I hverdagen kan det være selve ADHD-adfærden der udfordrer, altså f.eks. hyperaktivitet/impulsivitet, rastløshed, følelsesmæssige udbrud og mangel på overblik, som kan skabe frustration, vrede, afmagt og lignende følelser hos den pårørende. Afhængig af hvilken position man som pårørende har, giver det forskellige udfordringer, her er nogle eksempler.
Søskende til børn med ADHD kan have svært ved at finde deres plads i søskendeflokken, bl.a. fordi det normale hierarki mellem søskende bliver udfordret af særlige behov og barnet med ADHD kræver ekstra meget opmærksomhed fra forældrene. Bedsteforældre kan opleve at det er hårdt arbejde at have et barnebarn med ADHD eller måske oplever bedsteforældre slet ikke de samme symptomer som forældrene, hvilket igen kan være med til at skabe splid imellem generationer. At styre økonomi, holde styr på aftaler, vasketøj, indkøb, madlavning osv. er en stor udfordring for den voksne med ADHD og som partner kan det være opslidende hele tiden at kompensere for disse vanskeligheder.
En psykolog kan hjælpe med at sætte ord på hvordan det opleves at være pårørende til en person med ADHD. En psykolog kan hjælpe med at finde frem til dine behov som pårørende og hvordan du kan leve med at være pårørende på en god måde. Desuden kan en psykolog give nyttig viden om ADHD og strategier til at håndtere konfliktsituationer. En psykolog kan hjælpe dig med at finde ud af hvad du som pårørende må acceptere og leve med og hvordan du kan hjælpe og støtte personen med ADHD.
Af Adhdcenter.dk
Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen. Her kan du bla. se en film om ADHD.
ADHD-foreningen - her kan du bl.a. gratis tale med frivillige, som alle selv har ADHD inde på livet.
| Psykiatrifonden | Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med psykisk sygdom og sætter mental sundhed på dagsordenen. Her kan du bla. se en film om ADHD. |
| ADHD-foreningen | ADHD-foreningen - her kan du bl.a. gratis tale med frivillige, som alle selv har ADHD inde på livet. |